
Juridisk styring af dine erhvervslejemål
Hos Advokatfirma Claus Eland har jeg specialiseret mig i erhvervslejeret og bistår både udlejere og lejere med juridisk rådgivning og konflikthåndtering i relation til erhvervslejemål. Jeg tilbyder rådgivning, der kombinerer jura og forretning – så du trygt kan navigere i komplekse erhvervslejeretlige forhold.
Uanset om du er udlejer med en portefølje af erhvervslejemål eller lejer, der søger lokaler til kontor, butik eller produktion, er det afgørende, at aftaleforholdet er juridisk solidt. Erhvervslejeloven giver parterne betydelig aftalefrihed, hvilket betyder, at vilkårene i kontrakten får stor betydning. Derfor er det vigtigt at få kompetent rådgivning allerede ved indgåelsen af lejeaftalen – og ikke mindst ved ændringer, tvister eller opsigelse.
Jeg rådgiver om hele spektret inden for erhvervslejeret
Jeg yder rådgivning og juridisk bistand inden for alle områder af erhvervslejeretten, herunder:
- Udarbejdelse og gennemgang af erhvervslejekontrakter
- Forhandling og genforhandling af lejevilkår
- Tolkning og anvendelse af erhvervslejeloven
- Lejeregulering, markedsleje og trappeleje
- Flytteopgørelser og vedligeholdelsesansvar
- Opsigelse og ophævelse af erhvervslejemål
- Tvister om misligholdelse, mangler eller lejerestancer
- Bistand ved fraflytning, tvangsudsættelse og retssager
Få styr på kontrakten – før det bliver dyrt
I erhvervslejeretten er det kontrakten, der bestemmer – og her ser jeg desværre ofte eksempler på uigennemtænkte eller mangelfulde aftaler, som senere skaber store problemer for både udlejer og lejer.
Jeg bistår med at udarbejde erhvervslejekontrakter, der er skræddersyet til din virksomhed og det konkrete lejemål. Jeg sørger for, at alle væsentlige forhold – såsom lejevilkår, vedligeholdelsespligt, reguleringsmekanismer, opsigelsesvarsler og særlige forpligtelser – bliver klart og juridisk holdbart formuleret.

Personlig og kompetent rådgivning med tid til klienten
Jeg yder skræddersyet juridisk rådgivning baseret på dine specifikke behov og omstændigheder. Med min omfattende viden og indsigt, hjælper jeg dig med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål, for at opnå det bedst mulige resultat